Marianne Thyboe

Jeg har fået dette brevkasse-spørgsmål fra en far: "Hej Marianne, Tak for de mange gode nyhedsbreve, som jeg læser med glæde. Vi har tidligere (længe siden) skrevet sammen omkring forskellen på konsekvens og straf og derhjemme er vi fuldstændig enige med dig, men vi kommer nogen gange til at udøve ”straf” i stedet for ”konsekvens”? Ja, det sker jo nok en gang i mellem, når man som forældre er mest presset, men vil nu skynde mig at sige, at tonen derhjemme er god. Vi har de skønneste børn på 5,5 og 9 år – og de meget rummelige over for deres kammerater, meget vellidt af deres kammerater og får kun roser af deres respektive voksne i forbindelse med børnehave og skolen. Vi bakker dem op i deres fritidsaktiviteter, hvor vi er trænere for dem og støtter dem godt (syntes vi selv ). Det ændre jo ikke ved, at man ”altid” kan hæve overlæggeren og her handler det absolut ikke om at søge det perfekte. Men de to ”møgunger” er på nakken af hinanden stort set hele tiden, og her er der ikke den samme rummelighed, som