Informações:
Sinopse
Dansk kultur er ekstrem og spænder ben for kulturmødet. Sådan skriver idehistoriker og forfatter Mette Bærbach Bas i sin bog Kulturspejlet. Danskerne er nemlig ekstremt tillidsfulde, ekstremt individualistiske og ekstremt uformelle.Det forklarer faktisk alt det, der går galt, når vi skal samarbejde og sameksistere med udlændinge, hvad enten vi laver handler med russere, skal integrere flygtninge i vores lille land eller gifter os med en svensker. I denne podcastserie tager Mette Bærbach Bas pulsen på danskerne, vores overbevisninger og handlemønstre. Det starter nemlig med os selv: Så snart vi indser, at det er os, der er de underlige, bliver det langt nemmere at finde løsninger og forklaringer på de svære kulturmøder.Podcasten er til dig, der bor eller arbejder sammen med folk fra andre kulturer, og som gerne vil have viden og redskaber til at begå dig mere gnidningsfrit med udlændinge og i højere grad få de resultater, du ønsker, i kulturmødet. Forfatterens ord og tekster tilbyder dig en mulighed for at se dig selv lidt udefra og giver næring til eftertænksomhed og forhåbentlig også nysgerrighed.Vært: Mette Bærbach BasHjemmeside: www.kulturspejlet.dk
Episódios
-
Dansk kultur er ekstrem - her er hvordan
31/01/2020 Duração: 09minDu er sikkert ikke klar over det – og du kan måske heller ikke lide at høre det – men danskerne er et ekstremt folkefærd. Ekstremt forstået på den måde, at vi befinder os i den yderste ende af skalaen på en lang række ranglister og indekser, lige fra rigdom til økologi og lykke. Vi er nødt til at forholde os til alle disse førstepladser, for de gør det sværere for os at samarbejde og sameksistere med andre kulturer, mener idéhistoriker Mette Bærbach Bas.
-
Dansk kultur holder Danmark tilbage
24/01/2020 Duração: 07minDen danske kultur er ekstrem og gør, at vi halter bagud på eksport og ikke lykkes med at integrere udlændinge. Vi mangler ganske enkelt selvindsigt om vores egen ekstreme kultur, og derfor slår integrationen fejl igen og igen.Et kig på kulturforskernes resultater de seneste 20 år viser, at Danmark næsten altid ligger i den ene ekstreme ende, når kulturer sammenlignes på samfundsparametre som f.eks. hierarki, tryghed, tillid, feminine kontra maskuline samfundsværdier, individualisme kontra kollektivisme.I vor tids overflod af coaches, mentorer, terapeuter, guruer og livsstilseksperter undrer det mig, at vi danskere er så lidt bevidste om vores egen kultur. Vi underkaster vores barndom, vores parforhold og vores karrierer omfattende grublerier, men vores kultur – den stiller vi ikke spørgsmålstegn ved. Det er dumt, for det er kulturen, der holder os tilbage.
-
Hvor kommer mine fordomme fra?
17/01/2020 Duração: 07minFordomme dukker op på de underligste tidspunkter. Ofte helt uden vi opdager det. Det sker for os alle sammen, og det skete især for mig, dengang min mand og jeg skulle vælge skole til vores datter. Den lokale folkeskole ligger på kanten af en ghetto, og derfor havde følgende fordom fundet vej til mine tanker: Vil min datter komme med i en bande, når hun bliver teenager, hvis vi vælger skolen med de mange ghettobørn?Det var, som om al logik forsvandt. Jeg tog slet ikke min datters miljø, opvækst og værdier med i betragtning. Jeg tænkte ikke på, at det jo er mit ansvar at opdrage min pige til at begå sig i sociale sammenhænge. Jeg glemte helt, at der jo kan ske rigtig meget, før hun kommer i den bandeparate alder.Men hvor kommer disse fordomme fra? Hør mere om dette i denne podcast.Vært: Mette Bærbach BasLæs mere her: www.kulturspejlet.dk
-
En folkeskoleklasse uden danske børn
10/01/2020 Duração: 05minMin datter har ingen klassekammerater med et dansk navn. Alligevel er der ingen tvivl om, at hun går i en pæredansk folkeskole, skriver Mette Bærbach Bas. Efter to måneder i den lokale folkeskole kan Bærbach konkludere, at datteren Sif hverken er blevet kriminel eller har mistet sit niveau af danskhed. Vært: Mette Bærbach BasLæs mere her: www.kulturspejlet.dk
-
Det bedste fra begge kulturer
03/01/2020 Duração: 36minEt kulturmøde kan lykkes, hvis man fokuserer på at tage det bedste fra begge kulturer. Sådan har det i hvert fald været for idéhistoriker Mette Bærbach Bas, der deler sine erfaringer fra et dansk-tyrkisk ægteskab:"Vores to små piger har en dansk mor og en tyrkisk far. De færdes hjemmevant i begge kulturer og på begge sprog. Når vi holder jul hos mine forældre i Vendsyssel, synger de med på salmerne i kirken, danser om juletræet og stiller risengrød ud til nissen. Når deres tyrkiske farmor og farfar inviterer til bayram-fest (afslutningen på ramadanen) i Fredericia, kysser de på hånd og får slik og pengesedler af de voksne og spiser baklava (en kage i sukkerlage) med største nydelse. Så nemt et kulturmøde har det ikke altid været. For børnene, jo, men ikke for min mand og mig."Vært: Mette Bærbach BasLæs mere her: https://kulturspejlet.dk/
-
Det perfekte nytårsfortsæt
27/12/2019 Duração: 07minTiden mellem jul og nytår er noget helt særligt. Her mister ugedagene deres betydning, og vi oplever et lille åndehul uden deadlines, møder og virksomhedsmål. Her er der plads og ro til refleksion. Vi mærker efter, tænker os om og gør op. Bevidst eller ubevidst skaber vi fragmenterne til et nytårsforsæt.Lyt med, når idéhistoriker Mette Bærbach Bas reflekterer over det perfekte nytårsfortsæt, og få inspiration til at nå dine egne mål - også når hverdagen sætter ind.Vært: Mette Bærbach BasLæs mere her: https://kulturspejlet.dk/
-
Introduktion
16/01/2019 Duração: 01minDansk kultur er ekstrem og spænder ben for kulturmødet. Sådan skriver idehistoriker og forfatter Mette Bærbach Bas i sin bog Kulturspejlet. Danskerne er nemlig ekstremt tillidsfulde, ekstremt individualistiske og ekstremt uformelle.Det forklarer faktisk alt det, der går galt, når vi skal samarbejde og sameksistere med udlændinge, hvad enten vi laver handler med russere, skal integrere flygtninge i vores lille land eller gifter os med en svensker. I denne podcastserie tager Mette Bærbach Bas pulsen på danskerne, vores overbevisninger og handlemønstre. Det starter nemlig med os selv: Så snart vi indser, at det er os, der er de underlige, bliver det langt nemmere at finde løsninger og forklaringer på de svære kulturmøder.Podcasten er til dig, der bor eller arbejder sammen med folk fra andre kulturer, og som gerne vil have viden og redskaber til at begå dig mere gnidningsfrit med udlændinge og i højere grad få de resultater, du ønsker, i kulturmødet. Forfatterens ord og tekster tilbyder dig en mulighed for at se